Hanky’s Blog

- Om videospil, film og andet elektronisk.

DM i Retrospil 08 / Konsoltræf

Dette arrangement valgte jeg selv og min bror at deltage i, weekenden 29/2 til 2/3 – 2008. Vi havde ikke rigtig nogen forventninger til arrangementet som sådan, udover en weekend i bekendtskab med et par gode kammerater fra spilverdenen. Derfor troppede vi op fredag først på aftenen ved en 18-tiden, som de først ankomne. Vi havde foruden os selv, medbragt PSX, PS2, Xbox, Xbox 360, SEGA Dreamcast, PSP, DS Lite og en ordentlig røvfuld tilbehør og spil. I løbet af weekenden blev der afholdt konkurrence i diverse retrospil, deriblandt Out Run, Tetris, Super Mario Bros., Bubble Bobble, International Karate +, Space Invaders og Donpachi. Størstedelen blev spillet med stor fornøjelse og den største success, havde jeg og min bror nok med Super Mario Bros. og Space Invaders. Her et billede, hvor vi hver især befinder os i selskab med vores favoritter;

Jeg selv endte med en anden plads i Super Mario Bros., med en score på 276.950 point. Simon fik en flot tredje plads i selvsamme spil med 227.550 point, og endvidere en 4.plads i Space Invaders med 4.710 point. Samlet set endte vi begge med at dele 12.pladsen, og løb hver især med en spilpræmie.

Min bror med Bioshock til PC.

Undertegnede med Patapon til PSP.

Ellers forløb resten af weekenden stille og roligt, med en masse spændende spil, lidt grillen ude på terrassen og hjemmelavet mad i køkkenet. Super hyggeligt arrangement.

marts 15, 2008 - Skrevet af Hanky | Uncategorized | | Endnu ingen kommentarer

Endnu ingen kommentarer.

Skriv en kommentar