Linkin Park-koncert
Ja, så kom dagen, som havde været så længe undervejs. Dagen, hvor Linkin Park skulle spille i Forum, Københaven, d.24 maj. Billetten var købt på forhånd, første dag de kom i salg, så det hele var planlagt ned til mindste detalje, lige med undtagelse af hjemrejsen, som måtte improviseres, men hva’ faen – vi kom da hjem
Jeg selv tog toget 14.27, fra Århus hovedbanegård, for senere at mødes med Martin, Rasmus og Kim (den fynboske trio) på Odense banegård. Sammen kørte vi videre over broen, hvor vi så endelig endte på Københavns hovedbanegård, 17.35. Med det samme, ledte vi efter en fri taxa, som ville slæbe os over til Forum, og vi fandt da også en lynende hurtigt. Kl.17.50 blev vi sat af på modsatte side af Forum, og det var dette syn der mødte os.
En nærmest uendelig lang kø, men okay – vi var også lidt små-sent på den. Efter en mindre spurt for at komme over i kø så hurtigt som muligt, gik det langsomt op for os, at vi måske kom til at stå her et godt stykke tid endnu, til trods billetten sagde at dørene åbnes kl. 18.00. Vente.. vente… “Whoaa!? Køen bevæger sig!!” – ja, minsandten, dørene åbnede kl. 18.45, kun “tre kvarter” forsinket. Alt dette var dog lykkeligt glemt, da vi trådte ind. Stemningen i hallen var så tyk, at man skulle skære sig gennem den. “Fuck hvor bliver det her stort!!” mumlede jeg for mig selv, og ja – det blev og vil altid være stort – personligt, nok den største oplevelse nogensinde. Efter et mindre godt opvarmningsband (svenske, “Blindside”) og et noget bedre “30 Seconds To Mars”, var Linkin Park klar til erobre scenen. Folk gik fuldstænding amok, og tro mig – det lyder vildt når der står 10.000 forventende tilskuere presset ned i en overlukket hal som Forum, og bare råber løs i kor. 19 sange blev det til i alt, og ca. 22.30 var showet ovre. De fedeste halvanden time i mit liv, var netop overstået. Aldrig har jeg oplevet så meget energi, samlet på ét sted. Jeg tør garantere at ingen gik skuffet derfra.

Forum ved at være tømt for mennesker igen!

Martin ser ikke vildere begejstret ud, for en stående togtur fra KBH til Odense, kl. lort om natten, efter en koncert
Det kan siges relativt kort.
Linkin Park-koncerten i Forum, var et af de magiske øjeblikke, jeg aldrig vil glemme. Aldrig.
Endnu ingen kommentarer.
